Designer
Nikolaj Reimer Hansen
Igennem mine plakater, prøver jeg at sætte gang i din fantasi. Jeg stræber efter at skabe en gnist i dit sind, som kan udvikle sig til et spændende nyt synspunkt eller en interessant samtale mellem dine venner og familie.
Jeg har altid været kreativt anlagt, jeg tegnede meget som barn. Det blev til tegninger af overnaturlige og sjove væsener, eller byer og natur, som kun fandtes i min fantasi. Jeg skabte verdener til spil og rollespil. Det blev senere til en interesse for at tage billeder, som blev vækket til live under en tur til Australien, da jeg var teenager. Jeg har lige siden været glad for at tage billeder af natur og flora, dyr i deres naturlige habitat, skæve vinkler af arkitektur eller interessante mennesker.
Igennem mine værker, prøver jeg ofte at genskabe en eller anden følelse, som jeg selv har haft, efter noget jeg har observeret i mit liv. Jeg er ret optaget af at finde den gode vinkel, det rigtige lys og ophøje farverne i motivet, så jeg bedst muligt kan skabe en følelse, hos dem der ser mine plakater.
Jeg har altid været meget opslugt af at udforske fantastiske verdener og det yderste af universet, som jeg prøver at vise igennem mine værker. Min inspiration kommer fra diverse film, videospil og animationer, gerne med gode historier, så jeg kan leve mig ind i den verden, historien foregår i. Der er også meget inspiration at hente, når jeg går gennem landskabet og bybilledet, hvor jeg helt ubevist ser verdenen igennem mit kreative filter.
Kontakt
Grafisk Afdeling ApS
Rabalderstræde 5 | Musicon
4000 Roskilde
Mail: [email protected]
Telefon: +45 2627 2507
CVR: 37 82 07 25
The original poster store
Bestil plakat
Returneringer
Handelsbetingelser
Cookie- og privatpolitik