
Designer
Malthe Molbech Sabri
Der er mange forskellige former for inspiration. Der er den vi får direkte serveret, i form af et stykke godt design, eller et tankevækkende kunstværk.
Og så er der den vi oplever hver dag, blandt hinanden og i verden omkring os. Det er vigtigt for mig at holde et åbent sind, for ikke at sidde fast, og hele tiden udvikle mig. Med det sagt er der selvfølgelig nogle ting, der inspirerer mig mere end andre.
Musik spiller også en stor rolle i min søgen efter inspiration, og jeg prøver ofte at sætte tanker eller følelser i gang med mit arbejde, ligesom musik kan gøre det. Det er vigtigt for mig at vi alle forholder os kritisk til vores omverden, og aldrig holder op med at stille spørgsmål. Det behøver ikke at være livsomvæltende, provokerende kunst, men hvis det kan sætte en tanke i gang i beskueren, har jeg gjort noget rigtigt.
Jeg er vokset op på Vesterbro i København, og byens larmende gader og beskidte kaos vil altid have en særlig plads i mit hjerte og flyder tit ind i mine designs. Derudover har jeg brugt hver sommer i en ødegård i Sverige, så den totale modsætning; bævrende blade og uigennemtrængeligt mørke, sætter også sit spor når jeg tænder computeren hver morgen.
Den digitale tidsalder er over os, og det er svært at benægte hvor meget jeg bruger min computer når jeg designer. Men jeg forsøger at gøre mit bedste, for at smide en sort/hvid film i mit gamle, analoge spejlreflekskamera og spidse blyanterne, så alt ikke går op i pixels og bezierkurver. Til gengæld forsøger jeg at bringe mine værker til livs, ved at give dem en analog
makeover, så det hele ikke bliver fladt og sjælløst.